language

Om Hifi forum

Hi-Fi Forum er en specialforretning på Frederiksberg i København for folk, der sætter pris på god lyd. Vi har et bredt sortiment, fra gode begynderanlæg til eksklusiv high end, men fælles for alle vores produkter er, at vi har valgt dem, fordi vi mener, at de tilbyder den bedste kvalitet til prisen.

Vores speciale ligger inden for 2-kanals hi-fi, streaming, pladespillere og multikanals lyd (surround sound)..

Vi tager altid udgangspunkt i dit personlige behov – hvilken slags musik du hører, hvor højt du hører den, og såmænd også hvor meget plads du har til dit musikanlæg.

Vi sætter en ære i at have tilfredse kunder, for det er simpelthen den bedste reklame vi kan få. Vores kunder skal have en følelse af at have købt ”det helt rigtige”, ellers går vi hellere glip af en handel.

Vi giver mellem 2 og 5 års garanti på vores produkter.

Hvem er vi?

Kommer du ind i Hi-Fi Forum, møder du Jan Roland og Boris Ørnstrup. Både Jan og Boris har lang erfaring med salg af Hi-Fi, og holder deres enorme viden om alt, hvad der rører sig inden for lyd og billede, opdateret med kurser, seminarer og på messer såvel herhjemme som i udlandet. Begge brænder for hi-fi og er altid klar til at fortælle om de enkelte produkters styrker og muligheder.

I Hi-Fi Forum har vi kun en slags produkter: De bedste. Alle produkter er udvalgt ud fra vores overbevisning om, at de hver især repræsenterer det bedste i deres prisklasse.

Vi har samtidig et bredt sortiment, der gør, at vi kan tilgodese enhver smag og pengepung.

Kig her på hjemmesiden på vores udvalgte producenter. Eller kom forbi butikken på Frederiksberg og hør med dine egne ører, hvorfor Hi-Fi Forum er landets bedste lydbutik.

Der tages forbehold for tastefejl og evt. prisstigninger.